Ferieoplevelser

Ferieoplevelser

december 27, 2012 1 Af admin

Vi mænd har det tit med at drille vores koners eller kæresters tilbøjelighed til altid at have en masse forskelligt ragelse i deres håndtasker. Men en gang imellem kan man nu godt have gavn af, at de slæber så meget forskelligt med sig.

Det var også tilfældet, da min kone og jeg for nylig på vores bedste ferie nogensinde havde købt en friskplukket ananas, fået den skåret i passende stykker i den bod ved landevejen, hvor vi købte den, og derefter var kørt nogle få hundrede meter ned til en bred og flot sandstrand, hvor vi kunne sidde i sandet og nyder vores ananas.

Vi var på ferie på Hawaii, og jeg kan tydeligt huske, at jeg var godt tilfreds med, at min kone havde en pakke vådservietter i sin taske, da vi var færdige med vores ananas, for sådan nogle helt friskplukkede ananas er altså meget saftige, så hænder og underarme var helt sølet til i frugtsaft.

Da vi blev gift for 12 år siden, havde vi begge et stort ønske om at tage på bryllups rejse et meget eksotisk sted, men økonomien var stram, så vi måtte nøjes med et tre dages kroophold et sted i Nordtyskland.

Nu har vi fået mere pondus sådan rent økonomisk, så nu blev vores drøm fra dengang til virkelighed. Vi havde i forvejen sparet sammen, og på et tidspunkt var der penge nok til at købe en rejse til Hawaii, og det har vi bestemt ikke fortrudt, for det har været vores livs ferie.