Kattemusik?

Kattemusik?

november 18, 2012 0 Af admin

Kan katte mon være musikalske? I hvert fald har min kollega og gode ven, Søren, en kat – eller rettere en stor killing – der selv kan lide at spille musik. Det oplevede jeg i aftes, da jeg besøgte Søren. Pludselig sprang hans kat op det keyboard, Søren har stående i stuen og gav sig til at gå frem og tilbage på klaviaturet.

Da Søren så det, tændte han for keyboardet, så der også kunne komme lyd ud af det. Katten næsten dansede på klaviaturet, og selv om det ikke ligefrem var smuk musik, der kom ud af det, var det tydeligt, at katten selv var godt tilfreds med, at den kunne få de forskellige lyde frem.

Søren fortalte, at katten også var meget begejstret, når han sad og spillede på sin violin. Så sætter katten sig på gulvet foran ham og lægger hovedet lidt på skrå. Den viser tydeligt, at den kan lide musikken.

Søren er meget musikalsk, men spiller dog kun på hobbyniveau. Efter at han blev skilt fra sin kone for et par år siden, har han fået mere tid til at øve sig på sine forskellige musikinstrumenter købt billigt online. Jeg tror faktisk, at det i høj grad er terapi for ham at sidde og spille om aftenen.

Selv siger han, at han har fået et bedre liv, efter at konen forlod ham, for nu kan han frit disponere over sin tid. Men jeg har ham nu mistænkt for en gang imellem at føle sig lidt ensom, så jeg besøger ham tit.