Ny espressomaskine

Ny espressomaskine

juni 7, 2012 0 Af admin

Jeg er en af de helt store kaffedrikkere, og drikker gerne 12-15 kopper kaffe i løbet af en dag. Jeg har da også i længere tid haft en fuldautomatisk espressomaskine, da det har været en nem og hurtig måde at lave god kaffe på, og smagen har under alle omstændigheder været mere intens end på den gammeldags kaffemaskine. Bønnerne bliver udnyttet bedre og både smag og aroma er helt fantastisk, da kaffen bliver brygget under tryk. Og det har da også været nemt med espressomaskinen, når det nu både er mig og konen, der drikker kaffe – dog drikker jeg en hel del mere af det end hun gør.

Jeg har egentlig længe haft lyst til at forsøge mig med at brygge kaffen helt fra bunden, men jeg har ikke følt at tiden har været der til det, da arbejde, hus, have, børn og børnebørn har taget det meste af min tid, så jeg ikke har haft tiden til at sætte mig ind i bryggeprocessen. For nogle uger siden gik jeg så på efterløn og fik derfor tiden til at brygge kaffe selv, så vi investerede i en manuel espressomaskine, som jeg kunne lege med. Og vi købte naturligvis en kaffekværn på samme tid, da den nye espresso maskine ikke klarer det med at male bønnerne for os. Vi købte en elektrisk kværn, hvor bønnerne bliver kværnet direkte ned i bajonetten, så bønnerne altid er friskkværnede – for friskkværnede bønner er bare bedre.

Jeg har i mange år arbejdet med computere og onlinehandel, så det var jo optimalt at finde maskinerne online, da jeg jo allerede vidste lidt om, hvad jeg gerne ville have. Og det var da heller ikke svært at finde en webshop, hvor vi kunne købe både espressomaskinen og kaffekværnen. Der var da også super god service, da deres medarbejdere sad på chat og kunne vejlede os i vores køb direkte inde på siden, så vi hurtigt kunne finde den maskine, der var optimal for os. Og til alt held, så blev den leveret med en metal tamper, så vi ikke skulle anskaffe det som ekstra tilbehør – de fleste af de maskiner vi så på blev kun leveret med plastik tamper.

Jeg har nu næsten haft et par uger til at lege med den nye manuelle espressomaskinen, og jeg må da indrømme at jeg endnu ikke har ramt den helt perfekte kaffeblanding. Det tager lidt tid at finde den helt rigtige grovhed på bønnerne, den helt rigtige mængde bønner og det helt rigtige tryk. Men kaffen bliver da bedre for hver gang jeg prøver, så jeg tror ikke der går længe inden jeg har fundet den helt rigtige kombination. Jeg har da også været inde på utallige hjemmesider for at læse om, hvordan man laver en god espresso, men smag er så individuel, at man kun finder den perfekte blanding ved at prøve sig frem. Og det gør jeg så – meget flittigt.

Jeg er da også kommet så langt i processen, at jeg er begyndt at eksperimentere lidt med tryk og forskellige kaffetyper. På den fuldautomatiske lavede vi egentlig kun almindelig kaffe, men nu er vi også begyndt at eksperimentere med caffé latte og cappuccino. Min kone er gået hen og er blevet ret glad for caffé latten, så hun er godt tilfreds når jeg begynder at arbejde med det. Hun bruger selv primært den fuldautomatiske, der stadig står i køkkenet ved siden af den automatiske. Jeg må indrømme, at jeg også bruger den fuldautomatiske en gang imellem, når det skal gå lidt hurtigt eller hvis kaffen fra den manuelle er blevet knap så god – men det er trods alt stadig den manuelle, der bliver brugt mest, så det var helt sikkert et godt køb.

P.S. Jeg har fundet noget information om centralstøvsugere siden sidst, og er nok kommet frem til at det er det rigtige for mig. Har nogle læsere herinde erfaringer, må i meget gerne kommentere.