Nyt drivhus
Det var en overraskelse for både min mand og mig, da der dumpede en check ind ad brevsprækken i lørdags. Beløbet på checken lød på 12.000 kr., penge som var overskydende skat. Vi vidste godt, at min mand havde indbetalt for meget i skat sidste år, men vi havde dog ikke gjort os den ulejlighed at regne nærmere på beløbet.
Efter at have konstateret beløbet på checken spiste vi morgenmad og deltes om lørdagsavisen, som vi plejer om lørdagen. Pludselig hørte jeg gemalen sige, at nu ville han have en iPhone, og så kan du jo få resten af pengene til det drivhus du længe har ønsket dig. Det var næsten som juleaften, jeg har nemlig meget længe drømt om et lille drivhus, bare sådan et, der kan monteres på husmuren, for efter at have forladt arbejdsmarkedet, bruger jeg rigtig meget tid i haven og holder meget af at dyrke forskellige grøntsager, bær og frugt, og jeg har gennem flere år eksperimenteret med at avle tomater på sydvæggen af vores hus, men udbyttet har sjældent været ret stort. Og da jeg elsker både tomater og agurker, vil et drivhus være ideelt for mig, og jeg vil elske at pusle om afgrøderne i løbet af foråret og sommeren, og ikke mindst at spise solmodne tomater og hjemmeavlede agurker.
I aften vil jeg søge på nettet og finde lige præcis det lille drivhus, som jeg har drømt om, og jeg skal nok også have et termometer til at holde øje med temperaturen.
Alt i alt er det slet ikke så ringe sådan lige at få lidt ekstra penge ind ad døren. Jeg kan huske for nogle år siden, da de globale guldpriser var helt i top – da solgte vi noget gammelt guld og fik en hel ferie betalt med det!