Oplev Fanø til fods
Er du til aktiv ferie, er Fanø den ideelle feriedestination. Der er bl.a. utallige muligheder for at finde gode vandreruter. Book en vadevandring i Nationalpark Vadehavet, invitér familien med på vandretur i klitterne eller tag på opdagelse i områdets bunkeranlæg, så du bliver klogere på tiden omkring Anden Verdenskrig.
Pak kufferten med fornuftigt tøj samt vandrestøvler og kvalitetssokker, så du er klar til at opleve Fanø til fods!
Vandreruter for alle i familien
Hvis I er en familie, der elsker at opleve naturen på egen hånd, har Fanø flere afmærkede vandreruter – følg mærkningerne på træstolperne.
Fanøs klitlandskab kan passende opleves på Klitturen, hvor man prøver kræfter med det kuperede terræn med udsigt til idylliske klitsøer og det charmerende dyreliv. Andre bud er Pælebjergturen parallelt med Vadehavet og med et smut forbi Fanøs højeste punkt eller Fuglekøjeturen, hvor man får et herligt mix af fuglekøjer, Vadehavet og marskengene.
Ruterne kan vælges i forskellige længder, men alle kræver et godt fodtøj, da terrænet er yderst kuperet.
Guidede ture til Vadehavet
.Fanøs beliggenhed ved Vadehavet er en gylden chance for at komme tættere på det unikke dyreliv i nationalparken. Det kan varmt anbefales at tage med på guidede vadevandringer, da området kræver en vis fortrolighed med tidevandet. Der er en række forskellige oplevelsestilbud i og omkring Vadehavet. Overvej f.eks. en sælsafari, hvor du måske er så heldig at spotte en spættet sæl eller gråsælerne ved sælbanken.
Efter en dejlig ferie med masser af naturskønne vandreture er du forhåbentlig kommet i form til at tage cyklen på arbejdet eller hoppe i takt til musikken ved de store stadionkoncerter. Du kan passende kigge forbi et sted som Odense Stadion med plads til 15.790 tilskuere, hvor der både arrangeres store koncerter og fodboldkampe.