Varmetæppe i bryllupsgave

Varmetæppe i bryllupsgave

oktober 15, 2012 0 Af admin

Der er i hvert fald én god ting ved at blive gift og have mange gæster til bryllupsfesten, sagde vores datter med et smil efter bryllupsmiddagen i aftes: – Man får en hulens masse dejlige gaver.

Og det skal jeg da lige love for, at brudeparret fik. Vi var godt og vel 40 mennesker til festen, så det blev til et meget velbesat gavebord, gæsterne og vi kunne kigge nærmere på efter middagen.

Det unge par havde haft en alenlang ønskeseddel, som min kone havde sørget for at distribuere til gæsterne, så en stor del af deres ønsker var blevet opfyldt. Jeg studsede lidt over et apparat, som tydeligvis var til køkkenbrug, men som jeg ikke helt kunne finde ud af funktionen af. Jeg spurgte min datter, som så kunne forklare, at det da var en OBH poselukker, som hun havde haft med på ønskesedlen.

Jamen, indvendte jeg, man kan da bare lukke en pose ved at binde en knude på den eller sno en elastik omkring. Godt med dig, far, sagde hun med et smil, men sådan en poselukker sørger altså for at suge luften ud af posen, inden den bliver lukket. På den måde får man vakuumpakket indholdet, som så kan holde sig meget længere.

Da jeg fik øje på et elektrisk varmetæppe på gavebordet, var jeg lige på nippet til at komme med en morsom bemærkning om, at hun behøvede vel ikke sådan et til at varme sig, når hun nu var blevet gift. Det var vist godt, jeg undlod den bemærkning.