Design af tøj

Lone, vores datter på 22 år, har for nylig afsluttet en uddannelse som designer med hovedvægten lagt på design af tøj. Hun har i mange år interesseret sig meget for tøjdesign, og i løbet af de år, hun har fulgt undervisningen på designskolen, har hun fundet ud af, at det specielt er børnetøj, hun interesserer sig for, og det er bestemt også på det område, hun har de bedste kompetencer.

Hendes hovedopgave ved den afsluttende eksamen var at designe en flyverdragt til de helt små børn samt et par jeans med tilhørende T-shirt til de noget større børn. Hendes opgave gik ud på både at formgive tøjet og at vælge farver og mønstre på tøjet.

Lone havde længe før den afsluttende eksamen besluttet sig for netop disse opgaver, idet de studerende havde mulighed for selv at vælge indenfor nogle givne rammer. Derfor gik hun i rigtig god tid i gang med at forberede sig, så hun kunne føle sig klædt på til at aflevere et godt resultat ved eksamen.

Lone fik i øvrigt rigtig god hjælp fra Funky Little Monkey børnetøj på Sjælland under projektet.

En væsentlig del af hendes forberedelse bestod af at assistere sin lillesøster, som har valgt at tage en form for orlov fra sine studier, og den tid bruger hun som pædagogmedhjælper i en børnehave. Lone fik det arrangeret sådan, at hun kunne tage med sin lillesøster på arbejde hver dag i en uge, og hun var bestemt indstillet på at give en hjælpende hånd. Men det væsentlige formål var at finde ud af, hvordan sådan noget børnetøj skal kreeres, så det er praktisk i brug. Tøj til børn skal være let og ukompliceret at tage på og af, mener Lone, og for at finde ud af, hvordan man bedst skaber sådan noget tøj, ville hun gøre sig sine egne erfaringer med en flok unger i en børnehave.

Min kone havde på et tidspunkt sagt til Lone, at børnetøj jo ikke kun skal være praktisk for børnene. Det skal også være nemt for de voksne at vaske og tørre det, så der er bestemt også grund til at kigge meget nøje på valget af materialer.

Selv havde jeg også et lille indspark til Lone, som jeg har hentet fra mit arbejde som sikkerhedskonsulent i et firma, der producerer legeredskaber til legepladser. Derfra ved jeg, at legeredskaber skal indrettes, så de ikke giver mulighed for, at for eksempel en snor fra en hætte i en flyverdragt kiler sig fast og i uheldigste tilfælde kan komme til at strangulere barnet, hvis det falder fra et legeredskab.

Så jeg gjorde Lone opmærksom på, at hvis der nu aldrig var snore eller noget tilsvarende i børnetøj, ville det jo også højne sikkerheden. Små børn kan ikke selv tænke på de risici, de løber, når de leger, så derfor må de voksne forsøge at fjerne enhver tænkelig risiko, så vidt det overhovedet er muligt.

Lone tog det til sig og redegjorde for både det praktiske og det sikkerhedsmæssige, da hun fremlagde sit projekt. Hun havde helt selv stået for formgivning, farver og mønstre, men hun fik ved tildelingen af en topkarakter også ros for, at hun havde tænkt på anvendelse og sikkerhed i børnetøjet.